MAPPE 9
F 21. Anholt 1943.
15 min. sort/hvid, stum, 1943.
F 9. Bevægede Dage.
12.
min.
sort/hvid, stum,
1945-1946.
F 21.
15 min,
sort/hvid, stum.Original privat. Filmkopi og videokopi (umatic og vhs).
Naturoptagelser, livet omkring havnen, M/S "Vera" ankommer med gæster og varer.
Landbrug og tørvegravning.
Dagligliv i Anholt By. Fra Sønderbjerg og sydstranden. Fiskeri, musik
og folkedans. Syning i skoleklasse.
Mange personer og meget liv i optagelserne.
Optaget af overlæge Benzon, Århus. Han havde sommerhus på Anholt.
Med mellemtekster.
F 9.
12 min,
sort/hvid stum. Original 16 mm. Filmkopi og videokopi (umatic og vhs).
Schalburgtage ved Torvet og i Storegade "bombenatten"
i februar 1945, de raserede butikker og husene omkring. Fra befrielsen:
modstandsfolk i gaderne, fest rundt omkring i byen, tyske soldater drager af
sted og sletter sporene efter sig, engelsk militær hyldes.
Optog med brandvæsen og borgervæbning i
gamle uniformer - ifølge J. A. Nielsens notater er disse sidste optagelser
fra festligheder den 4. maj 1946.
Filmen er optaget af læge Børge
Christiansen, Grenaa. Teknisk set ikke god. Med mellemtekster.
En del er taget under de bevægede dage under besættelsen og lidt derefter. Det forbavser, at det har været muligt at bevæge sig med filmapparat på den tid. Der var adskillige sabotager rundt omkring i byen, og der er glimt fra Havnevej.
Den alvorligste hændelse var den i Storegade/Ågade i 1945, hvor hjørnet af Storegade og Ågade, Vogels hus ved Torvet og “Messen”s hus længere nede i gaden var de direkte mål for tyskernes eller deres håndlangeres bomber.
De sørgelige billeder viser Vogels facade mod Torvet. Postkasserne, der hang på væggen her på hver sin side af privatindgangen, blæstes over til rådhusfortovet. Man ser Storegade med det såkaldte “Brændstrup Hjørne”, hvor et ægtepar med deres senge faldt fra første sal og ned i stueetagen. Huset blev aldrig til hus mere. Nu har installatør Axel Meier sit domæne der.
“Messen” og genboen, købmand Nielsen, ramtes hårdt, og en trappesten, hvorpå der var anbragt en bombe, slyngedes over på den anden side af gaden. Isenkræmmer Poulsens ejendom fik også en ordentlig sinkadus - men der er alligevel også smil: Se blot på den unge og slanke Max Sørensen.
På polititorvet ved Østergade ser man politibetjent Konradsen i civil. Han var jo nok allerede under jorden. Der passerer et kompagni vagtmænd, der havde været stedfortrædere for politiet. Man ser billeder fra rådhuset, og højttalervognen er ude for at mane til ro og besindighed. Man ser en spærring ved Havnen og mange amerikanske flag. - Der hentes en mand fra Havnevejen - han har nok været lidt for venlig mod tyskerne.
Der var pigtrådsspærringer ved Hotel Dagmar. - En gruppe modstandsfolk blev arresteret af tyskerne ude i “Hytten” ved Ramskov. De kom til Aarhus og fik prygl m.m., men befrielsen reddede dem for det, der var værre, og filmen viser et glad smil fra Egil Andreasen. - På en bil ses fru Anni Bostrup, og ved Havnen triller man med mineklodser, fremstilllet af russiske krigsfanger, der var interneret i Grenaa. Der er billeder fra Havlund, og man ser nogle af sommerhusene - altsammen var det beslaglagt af tyskerne. Efter nederlaget brændte de utrolig mange ting af, kikkerter, fotografiapparater og andre rare ting. Ingen fik lov til at redde noget fra bålene.
De russiske krigsfanger fik nogle gevaldige dage. De kom ud på GD, kom i bad og blev klædt på. De var sandelig ikke elegante - men lykkelige var de, og byen forkælede dem voldsomt. De havde et mundheld ved arbejdet nede ved havnen: “Immer langsam”, og det var et stående udtryk i lange tider. - På en bil ses fru Anni Bostrup og nuværende kørelærer Bering, der var byleder, og i Søndergade venter mange mennesker på englænderne, der skal komme og bekræfte befrielsen. Der er fuldt hus på Nytorv, og der er ingen tvivl om, at det er en af de største dage i byens historie. - Mellem de mange mennesker skimter man bl. a. dyrlæge Elith Dyekjær, direktør Henrik Rosenvinge, russerne, pastor Hein, fru Niels Chr. Rasmussen, og man ser et billede af kanoner - tavse.
4. Maj 1946 var der igen stor fest. Der var dannet en borgervæbning i gamle dragter, og der, hvor det gamle bomhus lå ved Sønderbro, blev der opkrævet adgangsgebyr til staden: Bompenge. De gik til gode formål, som det hedder. Ved kirken ser man et glimt af pastor Hein, brandvæsenet rykker ud, og der er karrusel og fest og glade dage.
Ansvarlig for teksten: J.A. Nielsen 1974 og 1984.